Folkemusikkens Fælles Sekretariat (FFS) har som sit arbejdsområde folkemusikken i alle dens afskygninger: Traditionel såvel som kontemporær folkemusik, sangskrivere etc., således at kendskabet til dansk folkemusiks mange facetter udbredes mest muligt. FFS’ fokus er naturligt på brugerne og udøverne af folkemusik og FFS ser det her som naturligt at udnytte de ressourcer, der ligger i et godt samarbejde med de forskellige organisationer på området, herunder Spillemandskredsen, Folkemusikhusringen og Folkemusiksammenslutningen.
FFS har som opgave at formidle folkemusik og budskabet om folkemusik. Der udpeges her fire kategorier af modtagere for denne formidling: Offentlighed og medier, Publikum, Politikere samt Organisationer og embedsværk.
Folkemusikkens Fælles Sekretariat (FFS) er:
- Koordinator for Danish Music Awards Folk.
- Forum for udvikling og promovering af folkemusikken i Danmark.
- Udgiver promotion-cd'erne Folk & Roots Music From Denmark.
- Udgiver magasinet Roots Zone.
- Uddeler folkemusikkens udenlandske transportstøtte til turnéer og præsentationskoncerter i udlandet.
- Informationscenter for den danske folkemusikscene og folkemusikområdets fælles adresse.
- Koordinator og organ for samarbejdet mellem de landsdækkende folkemusikorganisationer: Folkemusikhusringen, Folkemusiksammenslutningen og Danske Folkedanseres Spillemandskreds.