Støtte

Under Kulturministeriet er der en række støtteordninger til kunst og kultur.

Midlerne til kulturtilskud kommer dels fra Finansloven, dels fra Kulturministeriets andel af tips- og lottomidlerne, som fordeles hver forår. Tips- og lottomidlerne fordeles i puljer, som kan variere fra år til år, og det er vigtigt at holde sig orienteret om de aktuelle muligheder.

Fordeling af midler til almen kultur og idræt

De kulturelle tipsmidler er opdelt på en række puljer med tilskud til alle grene inden for kulturområdet. En del af midlerne fordeles via ministeriets styrelser.

Læs om fordelingen af Kulturministeriets andel af tips- og lottomidlerne i tipsaktstykket: Aktstykke 105 (Tiltrådt den 21. juni 2012)

Tipspulje til almennyttige formål

Kulturministeriet har pr. 1. februar 2008 overtaget ansvaret for aktstykkepuljen og den landsdækkende tipspulje til almennyttige formål, der tidligere blev administreret af Finansministeriet ved Økonomistyrelsen.

Læs mere om tipspulje til almennyttige formål 
Læs om fordelingen af tipsmidler til humanitære, velgørende og andre almennyttige formål: Aktstykke 106 (Tiltrådt 7. juni 2012)